Skip to content

Formandens beretning

Sæsonen 2025 er gået godt.

Vi startede 2025 op med skumtennis i hallen fra januar til maj.

Første weekend i februar stillede vi op i indendørsturneringen Sjælland Syd med en herredouble. De endte med at vinde serie 1. Stort tillykke til Mads og Dan og rigtig godt gået.

Sæsonen på grus startede i maj med voksenhold om onsdagen og børnehold om fredagen.

Der er 2 Børnehold i denne sæson.

Hold 1 er for nybegyndere og de mindste klasser. Her prøver vi at ramme bolde og lave lege med ketcherne. De bliver trænet af Jesper og Hjalte og Sebastian er hjælpetrænerne. Stor tak til dem og deres indsats.

Hold 2 er for de næste klasser og dem der har spillet i flere år. De bliver trænet af Finn Morgenstjerne. Også stor tak til ham.

Første weekend i august deltog vi i udendørsturneringen Sjælland Syd.  Vi stillede op med flere spillere. Et par vandt i serie 1 Herredouble. De vandt deres kampe stort mod klubber som Næstved, Nykøbing og faxe. Stort tillykke til Baldur og Lars. Det er dejligt at se at en lille klub som Lundby kan give modstand til de større klubber.

Vi har i 2025 haft 1 turneringshold for voksne med 4 herrer fordelt på 2 doubler til hver. Vi spillede kampe mod Præstø, Vordingborg og Haslev og blev nummer 2. Flot resultat

Den 3. lørdag i september holdt vi klubmesterskab. Vi startede med børnene om formiddagen. Hold 1 spillede på den ene bane hvor det var alle mod alle. Godt styret af Lars som dommer

Hold 2 spillede på den anden bane også alle mod alle. Her godt styret af Ralf som dommer.

De voksne spillede Herredouble bagefter.

Om aftenen gik vi i cafeteriet og holdt klubfest for børn og voksne med familier. Vi have en stor fælles buffet hvor alle havde mad med. Derefter blev der uddelt præmier og kåringer til fx årets spiller.

Sæsonen på grus sluttede fredag i uge 41 for børneholdene og i november for de voksne.

Vi have desuden skumtennis i efteråret.

Til sidst en stor tak til de frivillige i klubben. Dem som hjælper med at sætte net op og ned. Dem som hjælper med at lave vandrørene. Dem som tromler banerne og vander. Dem som kommer til vores arbejdsdag og dem som bager kage til skumtennis.

Uden jer ingen klub.

Jesper Munkeskov
Lundby Tennisklub

Back To Top