Skip to content

I 2024 har vores senior afdeling konsolideret dets medlemmer og skabt rammen for at have et robust og stærkt hold i de kommende år. Vi har for den kommende sæson derfor valgt at ansætte en ny træner som skal forsøge at løfte holdets resultater i slutspillets af rækkens bedste serie 4 hold. Den beslutning har allerede nu givet tilgang til holdet i form af større fremmøde og medlemmer.

Vores ungdomsafdeling har været delt op i to forskellige grupperinger, de helt unge som trænes af Janus, og så et u16 hold trænet af Mikkel.

U16 holdet har været tilmeldt DBU turnering og fået en masse gode kampe, men grundet nedsat fodboldinteresse har holdet i efteråret set en stor del af deres spillere stoppe i klubben og derfor kan der ikke tilmeldes hold for disse i kommende sæson. For at hjælpe de tilbageblivende spillere, så de stadig kan få spillet fodbold, er disse nu med til træningen hos senior til stor succes.

Hos Janus og de yngste medlemmer af fodbold går året med diverse lokalstævner på Sydsjælland. Janus gør en suveræn arbejdsindsats i sin træningsgerning og har haft mange hold ude og spille i løbet af året. At engagere forældre og ungdomsspillere til den store flok børn har dog vist sig at være en større opgave, hvilket har gjort det svært at fastholde spillere i forhold til de tilbud der kan tilbydes i nærområdet. Ikke desto mindre har vi stadig en masse glade fodboldspillere i ungdomsafdelingen.

Fodboldafdelingen glæder sig meget over vores trænerstab, som alle har udført en hæderlig arbejdsindsats for deres klub og hold i hele 2024 og bærer alle en stor del af ansvaret for klubbens succes og fastholdelse af spillere.

I 2024 er der også sket en udskiftning i fodboldudvalget. Tidligere bærende kræfter har så småt gjort sit aftog og det nye udvalg bestående af Tina, Oliver og jeg selv har forsøgt at løfte arbejdsbyrden i strakt arm. Året har set vores færdigheder komme på prøve med tackling af diverse udfordringer, som har gjort et hektisk år kort. Dog mangler vi stadig en hånd eller to til den daglige gang i klubben, men humøret i udvalget er højt.

2024 så også fodbolds årlige interne sponsorstævne og et lokalstævne blive afholdt til stor succes, og vi takker endnu en gang til alle de frivillige kræfter der befinder sig i klubben og som klubben kan trække på, både til stævner men også til arbejdsdage, træninger, og andre arrangementer mm.

Back To Top