I 2023 har vores senior afdeling igen været i positiv udvikling i forhold til medlemmer – vi har fået gennemsnit alderen markant ned og sammenholdet er blevet stærkere. Vi ser meget frem til den kommende sæson i slutspillet af de bedste serie 4 hold. – Vores træner team har en stor del af æren at det går godt i vores senior afdeling. Tak til Rasmus og Mikkel
Vores ungdomsafdeling har været godt fra årets start, men er hen over sommer gået markant ned i antal af spillere. Vi har været uheldige i forhold fastholdelse af teenager-fodboldspillere og trænerstop med kort varsel. – for nuværende status er ungdomsfodbold på det laveste i mange år.
Vi har svært ved at finde og få nye og yngre kræfter i udvalget samt finde trænere til vores yngste årgang da nuværende trænere er fraflyttet området.
Det er en udfordring som skal tages meget seriøst, da det drejer sig om fremtiden mht. fodbold afd.
Vi har igen i 2023 afholdt vores interne sponsor stævne den første lørdag i marts. – i 2024 bliver det lidt anderledes pga. det lave medlemstal i fodbold afd.
Fodbold afdelingen glæder meget over vores trænerstab, som helt klart er vores vigtigste personer mht. fastholde spillerne. 1000 tak til alle trænere.
Resultaterne i turneringerne har budt på topplaceringer og ligeledes har der også været lidt i den anden ende.
Vilde Vulkaner hvor Fodboldafdelingen sælger pandekager. Vi er glade for at der er en masse frivillige der gerne vil tage en tørn i pandekage-boden. Stor tak til Pernille og Tina
En tak til udvalget – Jens, Carsten og mest Bettina som stadig lægger den største indsats af alle i udvalget.
Vi har forgæves forsøgt at hverve nye medlemmer til fodboldudvalget, da vi syntes vi ikke ”helt har fingeren på pulsen” ift. yngre forældre og deres børn da alle i udvalget har voksne børn. – Vi er i fuld gang med at iværksætte nye planer og sammensætte et udvalg med yngre kræfter.
Tak til de forældre der byder ind når der skal laves noget.
Vi håber MEGET at 2024 bliver et år med udvidelse af udvalget, samt masser af dejlig fodbold, deltagende forældre, tilskuere, kaffe, kage og hygge på Køng stadion.
HUSK det er ”vores” klub – kom og vær med til at skabe den bedst fodboldklub.
På vegne af Svend Gønge Fodbold
Fodboldformand Anders Jacobsen