Det sidste halvår af sæsonen 16-17 hang 1.holdet med i bunden af serie 1. Efter en flot efterårssæson,
manglede resultaterne i forårssæsonen. Holdet klarede sig dog lige over nedrykningsstregen.
Sæsonen varpræget af flere skader, som gav alvorlige problemer i forsvaret.
I den nye sæson 17/18 har holdet fået ny træner ved Ralf Hansen. Det betyder en helt ny spillestil præget af masser tempo og kontra. Ralf, som også er træner u18 drengene, har i den første halvsæson brugt enkeltespillere fra u-18 holdet, til at hjælpe med at holde tempo hele kampen. Herreholdet i serie 1 tabte den første kamp, hvor der ikke var mere energi til sidst. Derefter har holdet vundet samtlige kampe, og ligger i skrivende stund nr. 1 med 18 point for 10 kampe.
Ralf har valgt at lægge træningen for både u18 og herrerne samme tid, således bliver u18 forberedt til at spille senior, og inkluderet på herreholdet inden de endeligt skal spille senior.
2.holdet har ligeledes fået ny træner i form af Tina. Holdet har opnået mere stabilitet i spillertruppen, og er rykket op fra serie 3 i efterårssæsonen, til serie 2herrer B i forårssæsonen. Her er det endnu ikke blevet til nogen sejre i de to første kampe.